Jeg er så glad for, at du har fundet din vej herind på Again Ateliers side. Again Atelier er et vintagebrand-projekt, jeg har etableret, som følger en cirkulær tankegang, hvor alt der sælges og designes er skabt ud fra tekstiler, der allerede har haft et liv før, det rammer mine/dine hænder.

Again Atelier består derfor både af vintagestyles og mini-kollektioner, der er syet af genbrugstekstiler og overskudstekstiler. Ingen tekstiler og knapper er nyproduceret.

Jeg har desværre ikke alle historierne bag vintagestylesne; tænk engang, hvis man kunne vide, hvor mange gange et specifikt item har været med på dansegulvet, om den har været med på rejser – måske slentret ned af Champs Elysee i solskin i sine unge dage.. Jeg synes, at det er så tankevækkende, synes du ikke også? Hvis bare den kunne fortælle sin historie. Jeg vil være med til at føre disse tanker videre. Jeg vil være med til at fortælle deres historier videre, selv hvis jeg ikke kender den med ord, så fortæller den meget ved sit designsprog og sine finurlige detaljer, som et vintageitem får/har – og jeg håber, at deres historier vil bære præg af glæde i fremtiden hos dig.

 Den første mini-kollektion, Again Garden, er vist ovenover, som er stærkt inspireret af blomsters former, farver og liv. Alle styles bliver syet efter bestilling – og derfor kan du også være med til at vælge farve eller print på din ønskede style ud fra de tekstiler, der er tilgængelige. Der vil netop være et begrænset antal af hver farve og print, da det er genbrugstekstiler og overskudstekstiler, de bliver syet ud fra.

Again Lake er den nyeste mini-kollektion, som kan ses lidt af nedenunder, som udgives d.22 september 2021. Denne mini-kollektion er inspireret af vandets former og bevægelser. Der vil også her være mulighed for at bestille styles – ligesom ved Garden-kollektionen.

Du kan shoppe vintagestylesne og/eller bestille en style fra mini-kollektionerne, Again Garden og Again Lake, via Instagram på ‘AGAIN__ATELIER‘.  Af hjertet TAK for at læse med – og jeg håber, at du vil tage rigtig godt imod Again Atelier og kollektionerne, Again Garden og Again Lake.

// Helena