STYLING: KNITWEAR #2

STYLING: Hjemmekontoret

Er der noget mere relevant her i anden omgang af nedlukningen end ny inspiration til, hvordan man møder frisk og velklædt ind på hjemmekontoret? Frisk og klar til at møde sin kollega i spejlet med en kop kaffe og en skærm ved siden af; ah 2021-livet ;) Vi har gjort det næsten hele 2020, så selvfølgelig kan vi også holde lidt mere ud; især ved at gøre hjemmekontoret rart at være – og måske også udskifte/re-indrette sig lidt, så udtrykket ikke er det samme at se på. Hver. Eneste. Dag.

I dette stylingsindlæg berører jeg mit ‘hjemmekontor’, som har lidt forskellige udtryk i løbet af en dag;

Omringet af tøjstativer og symaskiner, mit lille kreative ‘studio’, som jeg kalder det, foregår meget af min formiddag, hvor jeg ihærdigt forsøger at inspirere mig selv ved at dresse lidt op og indrette mig med blandt andet forskellige placeringer til forskellige opgaver, så hver dag ikke bliver det samme.

Følgende afsnit indeholder reklame:

Jeg er gået hen og blevet ret så begejstret for en smuk muslingeformet lampe. Den er simpelthen så fin og vil bare passe så smukt ind hos mig, det er jeg sikker på. Jeg er SÅ glad for min røde lampe, så jeg er overbevist om, at muslingelampen vil give mig ligeså meget glæde; den giver mig referencer til sommer og eventyr. Muslingelampen er fra Gubi (og kan findes HER). Dertil er jeg også blevet ret begejstret for DETTE smukke spejl. Det kunne se cool ud sammen med mit grønne spejl; en spejlvæg med forskellige spejle har længe været i mine tanker – måske det snart skulle blive en realitet?

“Jeg henter lige en croissant til eftermiddagskaffen”-looket. Jeg har qua mit designstudie en lidt anden form for hjemmekontor, som er lidt mere flydende, da det ofte er omkranset projekter, hvoraf der er virtuelundervisning(naturligvis) og en hel masse ‘materialer-i-hånden’-arbejde.

Jeg er iført et upcyclet projekt i ovenstående look, hvor jeg har rekonstrueret 2 skjorter til én skjorte samt broderet på den brede krave. Det er altid sjovt at se sit projekt udfolde sig; om det er et lille skjorteprojekt som dette – eller mere omfattende styles til en udtænkt kollektion (følg gerne med på min Instagram, hvis det lyster, @helenatroelsendk).

Slutteligt kunne jeg ikke vælge mellem de to ovenstående looks; men de er bestemt også nogle go-to’s, når jeg er ude på en gåtur for at få lidt frisk luft – eller er ude for at ‘indsamle’ inspiration til kommende projekter (selvom alt kulturen i traditionel forstand er lukket ned, er der stadig mange interessante udendørs initiativer i landet at se på og lade sig inspirere af). OG så er stuegulvet indtaget med materialer til mulige projekter, som jeg arbejder så småt på, når gåturen er forbi.

Og så blev det fyraften.

// Helena

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

STYLING: KNITWEAR #2