STYLING: DENIM #2

STYLING: BAGS

Dette stylingsindlæg omhandler ‘en trofast ven’, der altid er med mig og altid har styr på mine ting; tasken. Alle tasker i dagens stylingsindlæg er vintage, hvor jeg for det meste finder mine yndlings af slagsen. De er så unikke og ofte også langt fra kedelige, som også vil komme til syne i dette stylingsindlæg. Lad os komme i gang:

Patchwork-tasken

Denne taske er så skøn, da den passer til ALT. Dens patchwork er helt genial til alle looks og giver en perfekt farverig detalje, som jeg absolut elsker. Billederne er taget på Thorvaldsens Museum fra dengang kulturen var åben.

Glittertasken

Min glittertaske, der ellers så rigtig meget frem til restaurantbesøg, bliver nu brugt til at gøre min hverdag lidt mere glitrende – og faktisk også mere praktisk. Den kan nemlig have utroligt meget i sig (det er som om, at denne taske har en hemmelig bund), og derfor er den også ret genial at bruge, når jeg er væk fra mit hjem og har brug for de basale produkter og børster (ELSKER min ansigtsbørste, som kan ses på billedet til venstre, som giver ro til mig inden jeg ligger mig til at sove – og lige når jeg er stået op og drikker min morgenkaffe).

Følgende afsnit indeholder reklame:

Ovenstående ansigtsbørste er fra Karmameju, som er én af mine absolut yndlingsmærker, når det kommer til hudpleje. Jeg har også kropsbørsten, som jeg elsker at bruge, når jeg afholder hjemmespa. Det er så vigtigt med disse stunder for mig; så dejligt at kunne få ro på sindet – og kun fokusere på lige nu og her.

Den grønne taske

Jeg elsker min grønne taske, som vælter om sig med søde komplimenter, når jeg tager den med mig under armen; jeg er selv ret sikker på, at det er dens smukke farve, der er iøjefaldende nok til at folk bliver blændet af dens charme – hvad ved jeg, hah. Jeg faldt for den lige da jeg så den. Dertil er dens indre i rød ruskind, hvilket er et helt genialt valg at bruge en komplementærfarve indvendigt; meget smuk detalje.

// Helena

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

STYLING: DENIM #2