STYLING: Støvler og loafers

FLOWERS // COFFEE SPOT + STUDIO

Indlæg i samarbejde med FLOWR

Nu er det blevet tid til at vise lidt mere af lejligheden frem. Jeg har sat fokus på mit hygge-kaffespot og mit lille kreative studio, hvor jeg har leget lidt med placeringer af smukke blomsterbuketter, som i kan se på de efterfølgende billeder. Blomsterbuketter giver mig så meget energi og inspiration – og derfor har jeg indsat dem på steder, hvor jeg fordyber mig og slapper mest af. Man fortjener altså en smuk blomsterbuket i sit hjem – og især i disse tider, hvor det bare er mørkt fra man vågner til man kommer hjem igen. Det var derfor helt oplagt, at jeg i dagens indlæg samarbejder med FLOWR, som er et koncept, der sender de smukkeste blomsterbuketter afsted. Det er om noget et koncept, jeg holder af. Lad os se på de smukke buketter:

Min generelle inspiration (og design-DNA, når jeg sætter projekter i gang) omdrejer sig ofte om blomster; jeg elsker deres farver, former og ‘bevægelser’. Der er noget unikt og porøst ved tanken om blomster; de blomstrer omkring én, de udsender glæde og energi, men inderst inde ved man, at det kun er for en stund, at man kan se og nyde dem før de afblomstrer. Tanken om at leve i nuet og sætte pris på, hvad man er omringet af og har omkring sig i sit liv. Det fineste symbol at kigge på i sit hjem, hvis du spørger mig. Jeg har valgt en blomsterbuket med liljer til mit lille kreative ‘studio’, som er min yndlingsblomst. Den var en del af min inspiration til min første blomsterskjorte, som kan anes på ginen i spejlet på billedet til venstre.

Slutteligt en buket med lyserøde toner af tulipaner, der passer så smukt til kaffespottet. Jeg elsker buketter, hvor der er lidt ‘grovere’ blade eller grene i; det giver et så skønt modspil til de smukke blomsterhoveder i blandt. 

// Helena

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

STYLING: Støvler og loafers