New home // Living room + walk in

STYLING: Støvler og loafers

Er der noget, jeg elsker ved efteråret (udover chunky strik og trenchcoats), så er det støvler og loafers, der gang på gang rammer mit hjerte. Jeg har derfor taget fokus på netop disse to stykker fodtøj i dette stylingsindlæg, da de simpelthen ikke fortjener noget mindre. Jeg har udvalgt 3 par, der alle kan noget forskelligt, fra mit skab – lad os bare komme i gang:

Vi starter ud med mine frynsestøvler, som absolut er én af mine bedste vintagekøb; de er i en virkelig god stand, fitter mine fødder helt perfekt og er bare smukke udenpå jeans, som ovenover. Frynserne giver en cool detalje, når man går og er i bevægelse; det kan man ikke andet end at elske, vel?

Følgende afsnit indeholder reklame:

Jeg er blevet gjort opmærksom på et københavnsk skobrand, Angulus, som har nogle virkelig stærke bud på efterårsstøvler, hvad enten man er til støvletter eller mere chunky boots. Jeg er selv blevet ret forelsket i DISSE langskaftet støvler, der har en ret cool reference til ridestøvlen, som er lavet af 100% læder og naturmaterialer, som er et af mine store krave, når jeg køber støvler både i forhold til deres holdbarhed, pasform og komfort; og for slet ikke at tale om bæredygtighed, da med den rette behandling gør, at de holder sig smukke i maaange år frem – og det er nok det allervigtigste ! De vil virkelig også være smukke til ovenstående look.

Nu til mine loafers; disse loafers har allerede været i mit liv i over et år, og jeg er så fan af dem – de er endda også købt i en genbrug (!). De er så behagelige at være iført og fungerer skønt til mine brede jeans – eller til kortere bukser, hvor et par sporty ankelstrømper eller glitterstrømper kan titte frem og få fokus og blikfang. Loafers giver mange stylingsmuligheder både til hverdag og festligere begivenheder (endnu en grund til at loafers er helt geniale, så har jeg vidst heller ikke sagt for lidt, hah).

Slutteligt mine pels/læderstøvler, som jeg knuselsker, de giver et SÅ cool udtryk, da de har et helt unikt look med kombinationen af materialer i et nærmest ternet mønster. De får altid en lille kommentar med sig, hvis ikke fra andre – så fra mig; jeg bliver altid så begejstret for at have dem på, hah.

// Helena

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

New home // Living room + walk in