STYLING: BLAZER

STYLING: GLITTER

Jeg har teamet op med Saint Tropez for at style nogle smukke, festlige glitterlooks til årets sidste dage og fester.

Glittersættet ovenover er både virkelig behageligt, da det er i jersey-kvalitet, men samtidigt festligt, da det har glittertråde i sig (det kan måske være lidt svært at se, men kjolen og bukserne skinner, når lyset falder derpå). Jeg har stylet glittersættet med en kimono, som virkelig er smuk med sine perler, der glitrer.

Dette look er det mest casual af de 3 looks i dette stylingsindlæg. Jeg tænkte nemlig, at jeg ville vise et look med glitter, der ikke nødvendigvis er til fest, men måske blot en hyggelig middag eller kaffedate. Jeg har stylet en lang lædernederdel med en glittermeshtop, en strikket vest og en uldfrakke – samt mine elskede støvler.

Denne smukke vintage By Malene Birger kjole købte jeg forleden, og jeg har stylet den med ovenstående hvide bluse, som er med til at gøre looket endnu mere feminint og festligt. Jeg har tilsat jeans under for at skabe en kontrast; man kunne snildt hoppe i et par pæne nylonstrømper for virkelig at skabe et ultimativt festlook.

Find flere festlige styles hos Saint Tropez HER – eller du kan være heldig at finde nogle smukke glitteritems i en genbrug/vintagebutik.

// Helena

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE STYLINGSINDLÆG

STYLING: BLAZER